Video: Status på mit liv

Og så blev jeg student!

Wow, hvor tiden flyver afsted! Det er nu 12 dage siden, at studenterhuen blev sat på mit hoved af min storebror. 12 dage siden at jeg afsluttede 3 gode år af mit liv på det almen gymnasium. 12 dage siden, at jeg sagde farvel til mine klassekammerater og alle mine andre venner på skolen. Eller det passer ikke helt, for vi var jo også lige to gange på studenterkørsel. Nu står jeg på egen ben, og skal tage en beslutning om hvad jeg vil med mit liv. En beslutningen, som jeg ikke er klar til at tage endnu, og holder derfor et sabbatår. Et år, hvor afslapning, rejser, hygge, arbejde men blogging og youtube også vil stå øverste på min liste. Lige nu arbejder jeg de næste 4 uger, og smutter derefter 3 uger på ferie. E og jeg vil gerne på ferie sammen i en uge, måske til Grækenland, til billige penge. Så hvis nogen af jer kender et billigt, godt og romantisk hotel, så smid endelig en kommentar! 🙂

IMG_2158
Nå, men studenterugen var en fest, som jeg ikke ville være foruden. Hold nu op, der var fart over felter. Lange nætter med sjov, ballade og fællesskab. Alt for lidt søvn og alt for mange øl.  Studenterhuen er blevet forvandlet fra en smuk og hvid hue, til en hue fuld af minder og møg beskidt. Jeg forstår stadig ikke hvordan jeg har formået, at gøre toppen så beskidt. En masse af mine venner har bidt i min skygge, og inden i er den fuldt med små søde tekster og hilsner fra mine venner og familie. Der er blevet klippet diverse trekanter, firkanter og bølger inden i. Jeg glæder mig helt til, at tage min hue frem igen om nogen år, og tænke på alle de minder og læse beskederne igen (blinkende emoji).

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video: Status på mit liv