Mens vi venter..

5 gode råd: Bliv mindre afhængig af din smartphone

Jeg er sikkert ikke den eneste, som bruger sin telefon lidt for meget. Jeg bruger den faktisk mere end jeg selv regnede med, når jeg tænker over det. Min telefon er hele tiden på mig, og der skal altid være strøm på den. Jeg kan ikke gå ud af døren uden min telefon i jakken eller tasken. Når jeg er hjemme, har jeg den stort set altid i hånden eller liggende på bordet foran mig. Det skræmmer mig rigtig meget, hvor meget jeg egentlig bruger den. Hvis jeg skal være helt ærlig savner jeg tiden, hvor man blot ringede og sendte beskeder fra den. Dengang hvor blandt andet et vækkeur, en kogebog, og et hyggeligt kortspil eller brætspil havde sin egen funktion. Jeg synes, at det er vildt hvor langt man er nået rent teknologisk. Stort set alle de ting, som vi bruger i hverdagen har en app til telefon. Det er gået for vidt, efter mit hoved. Jeg finder det unødvendigt og dovent rent menneskeligt, at have en app, som kan styre lyset i ens hjem, i stedet for at rejse sig og slutte/tænde lyset på en kontakt. Derudover savner jeg rigtig mange ting fra før smartphone fik så stor en udvikling. Jeg savner ting, som at lave små hyggeligt invitation til fødselsdag eller andet, og jeg savner, at læse ugeblade for, at se dagens fjernsyn program. Små ting i hverdagen, som efterhånden har fået deres egen app til telefonen.
I går fik jeg en øjenåbner, og derfor skriver jeg dette indlæg. Jeg skulle til, at sove og ville sætte min alarm. Klokken var allerede mange, og arbejdet kaldte i dag. Da jeg skulle til, at sætte min alarm gik min telefon ud, og jeg kunne ikke få liv i den igen. Jeg tænkte; “Jeg kan jo ikke sove før den virker igen. Det er min alarm til i morgen. Den skal virke ellers kommer jeg for sent på arbejde!” Det irriterer mig, at en lille tingest, som min telefon, skal gøre at jeg ikke kan sove, fordi den ikke virker. Nu vil jeg købe et vækkeur, og komme med gode råd til, at blive mindre afhængig af sin smartphone.

IMG_2918Lav aftaler
Lav en aftale med dig selv eller dem, du er social med, hvornår du er online. Lav fx en aftale med dig selv om, at du kun tjekker mail hver dag klokken 16.00 eller må spille 30 minutter om dagen.

Vær bevidst
Vær bevidst om, hvad formålet er med din telefon – er det for at komme i kontakt med dine nærmeste eller for at spille spil, og ligge billeder på instagram.

Ha’ sociale aktiviteter
Sørg for, at have sociale aktiviteter med sport, ansigt-til-ansigt-kontakt, hvor man bruger sin krop og sine sanser. Det giver en stimulering, som mætter behov for, at blive set og accepteret.

Gør det til en sport
Gør det til en sport, at være nærværende uden en smartphone. Venner og familie vil elske din udelte opmærksomhed og du får det hele tilbage igen.

Tag et valg
Tag et valg, om hvad der er vigtigst for dig. Det kan være en opvask, en samtale, lektielæsning, en gåtur eller et bad. Hvis du samtidligt har brug for, at have smartphonen tændt, så tag et valg; enten opvask eller smartphone.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Mens vi venter..