I onsdags var det et år siden jeg blev student. Tiden er virkelig fløjet af sted, men jeg husker tydeligt, følelsen af at blive student. Jeg har tit snakket med mine forældre om, at jeg tror den samme følelse af glæde og lykke, først vil ramme min krop, når jeg engang føder mine børn 😉 Jeg husker det som den vildeste lykke-følelsen, da huen blev sat på mit hovedet, og jeg endelig havde klaret gymnasiet. Jeg var så inderligt nervøs, og kun havde sovet 2 timer om natten, inden den sidste eksamen. Jeg skulle op i mundtligt matematik, og vidste at min karakter afhang hvilket spørgsmål jeg trak! Skæbnen var med mig den dag, og jeg trak spørgsmål 2 om trekanter. Jeg er stolt og tilfreds med min indsat, og de 14 dage forberedelse gav pote. Det var så vildt, at gå ud til min familie og venner. Jeg var så glad, men samtidig rørt og ked af det. Tiden på Munkensdam Gymnasium var for alvor slut, og jeg vidste/ved ikke hvad fremtiden vil bringe. Det har været de vildeste 3 år med en masse minder og fede venskaber! Nu et år efter savner jeg faktisk tiden på STX. Jeg savner, at være omgivet af unge mennesker tiden, vores fester, studieturen til London, vores byture. Jeg ser tilbage på min gymnasie tid med et smil på læben.

Siden jeg stoppede på Munkensdam Gymnasie, er der er sket så mange ting, og tiden er virkelig gået hurtigt.  Jeg har lavet en lille liste over nogen af de ting, som er sket i mit liv.

Siden jeg blev student…

… har jeg været 2,5 måned i USA

… været på forlænget weekend med Emil i New York

… er jeg blevet mørkhåret

… har jeg arbejdet hos hjemmeplejen i et år (præcis i dag)

… er jeg blevet ambassadør for Rabble.dk

… er jeg blevet single (men dog bevaret et fantastisk venskab med Emil)

… er jeg blevet 21, og holdt et brag af en fest

… er jeg blevet mere seriøst med min træning

… er jeg blevet vegetar

… er jeg stadig i tvivl om uddannelse, lort

… har jeg besluttet, at tage to sabbatår

… er jeg været til Coldplay og Ed Sheeran koncert

… været på ferie i Italien og på Cypern

… blevet bloddoner

… er der sikkert sket flere ting, end jeg lige kan komme i tanke om!

Der kan være ligeså hårdt, at bo langt fra min veninde, som det kan fra kæreste. E og jeg var, som I nok ved i et langdistanceforhold i mange år. Vi fandt ud af tingene, og fandt en løsning på vores forhold. Nu står jeg i samme situation – bare med min veninde. Som mange af mine skønne læsere nok ved, så er Julie min absolut bedste veninde. I vinters flyttede hun (desværre) fra Jylland og hele vejen til det store København. Vi ser derfor ikke hinanden nær så meget, som før. Vi har valgt, at tage en beslutning om, at hendes flytning ikke skal stå i vejen for vores venskab, og det gør den så sandligt heller ikke. Vi formår, at skrive, snappe, ringe eller facetime hver dag. Vi rejser sammen – vores fuldstændig fantastisk tur til USA, og jeg håber stadig på en uge i solen engang inden sommeren er ovre. Vi har så mange fede minder sammen, og et fantastisk venskab, som vil vare ved! Hvis bare begge partner er enige om at få det til at fungere, og kampe for det, så kan det sagtens lade sig gøre på trods af, at vi nu lever to vidt forskellige liv. Julie har planer jo at starte studie til sommer, hvor jeg derimod snupper to sabbatår, og smutter til Asian til januar. Hun bor ude, og skal have et helt nyt liv og en ny tilværelse til at fungere, hvor jeg stadig bor hjemme ved de gamle. 

Jeg håber og tror på at vi kan bevare vores venskab, selvom jeg kan have en bange anelse. Nye og spændende personliger vil have en indflydelse på Julie, når hun starter uddannelse. En hel ny klasse at forholde sig til. Muligvis en ny “Katrine”, som vil erstatte min plads, når vi ikke længere kan ses på dagligt basis. Jeg håber, og ved at, jeg altid vil have en særlig plads i hendes hjerte, og det er gengæld. 

Nå, det har indlæg skulle egentlig ikke være en lang forklaring om vores venskab, men råd til at bevare et godt og sundt venskab, så har kommer de: 

1: Ring, skriv, send sms’er, brug Snapchat og FaceTime – især Snapchat og FaceTime, så man har mulighed for at se hinanden selvom der kan være 100 km imellem hinanden. 

2: Læg planer for hvad i skal, når i ses. Brug dagene fornuftigt og nyd hinanden. 

3: Husk, at skriv, når der kommer de små ting, så i stadig er en del af hinandens hverdag.

4: Fortæl, at i savner hinanden og tænker på hinanden. Det betyder meget, at få en lille “Jeg savner dig” midt under arbejde eller aftensmaden. 

5: Hav en snak om jeres forventninger til hinanden, når den ene flytter.

6: Inddrag hinanden i hverdagen, fortæl hvad i har lavet, så føles det faktisk som om man kun er 5 min. væk ?

7: Sørg for at have fremtidsplaner, måske om 3-4 weekenden. Så er der noget at se frem til, istedet for at i ikke ved hvornår i skal ses – og venskabet har derfor ikke så let ved at glide i vasken.

Jeg blev student i sommers, og mange tanker har efterfølgende floreret rundt i mit hoved. Tanker om hvad der skal ske i mit liv nu – uddannelse, job og bopæl? Efter den fedeste studenteruge med fest, farver og lidt for mange øl, startede jeg direkte på arbejde. Jeg arbejdede hårdt i et par måneder, og tjente penge til min rejse. Den berømte sabbatårs-rejse, som stort set alle tager på. Min rejse gik til USA med min veninde, Julie. Efter en vanvittig oplevelse, masse nye bekendtskaber og en tom konto måtte jeg hjem og arbejde igen. Endnu engang ude på arbejdsmarkedet. Tanker som; ?Hvad så nu? Nu har jeg været på min rejse? brød frem. Tanker, som jeg ikke kunne finde svar på.

Jeg har haft drøn på det sidste halve år, og har ikke nået, at sætte mig ned, og tanke over hvad der nu skal ske. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er gået i stå. Gået i stå i forhold til uddannelse og mine fremtidsplaner. Jeg bliver spurgt på ugenligt basis hvad mine planer og drømme er for fremtiden. Mit svar hver gang er; jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke. Det er frustrerede og stressende. Muligheden for uddannelser er enorm stor, og det valg er jeg ikke klar til at tage. Jeg er ikke klar til, at afgøre om jeg vil være lærer i folkeskole, fotojournalist eller noget helt tredje. Valget bliver ikke lettere af, at der nu er kommet et uddannelsesloft, som gør, at jeg lige tænker mig om en ekstra gang, inden jeg træffer det store valg. Muligheden for kun en uddannelse virker stressende og umulig for mig. Det er umuligt for mig, og sikkert mange andre, at skulle tage en beslutning om hvad jeg vil resten af mit liv. Det gør mig vred og forvirret, at jeg ikke på samme måde har muligheden for at vælge om igen om 5-10 år. Jeg kan ikke, som 20 årig, afgøre hvad jeg vil resten af mit liv. Min usikkerhed og frustration gør, at jeg ikke bliver klar til, at tage et valg inden ansøgningsfristen til marts. Et nyt sabbatår ligger derfor ikke så fjernt, når jeg skal tænke på min fremtid. Et sabbatår som jeg måske ikke inderst inde ønsker, men som jeg behøver fordi, at jeg er ikke klar til, at tage et valg om hvad jeg vil. Om jeg nogensinde bliver klar til, at tage det valg, det ved jeg ikke?

Jeg vil prøve noget nyt i år. Jeg vil nemlig se om et horoskop virkelig kan forudsige mit 2017. I julen fandt jeg i ugebladet “Hjemmet” horoskoper over hele året. Jeg har nu skrevet mit horoskop ned for dette år, og vil i slutning af året gøre status, og se om nogen af forudsigelser er sket. Det skal lige siges, at jeg normalt ikke tror på horoskoper, men nu giver jeg det en chance. Det kunne måske blive til en ny serie? En serie, hvor jeg hver måned skriver mit horoskop ned, og gør status over måneden i starten af næste måned. Horoskoperne vil være for stjernetegnet “Tyren”, da jeg er født den 16. maj, og er nok derfor mest relevant for jer, der er født mellem den 21. april og den 21. maj.

Læs horoskopet her:

“2017 er et år, der vil lufte ud i gamle, udtjente vaner og rutiner. Du er god til at finde mening i hverdagen, men også opsat på at forbedre den. Du kan komme langt i retning af at skabe bedre arbejdsvilkår for dig selv – og en sundere livsstil. Det vil give dig det rette overskue til at udnytte de gode muligheder for samarbejde og inspirerende relationer, som dukker op i efteråret. 

Kærlighed: Året sætter fokus på det dybfølte og forpligtende. Et forhold, der ikke er seriøst, vil derfor næppe vare ved, men hvor følelserne blot er druknet i rutiner, er der gode muligheder for at uddybe samhørigheden med en partner. 
Du har let at finde glæden i dagligdagen, og det kan især i januar og august-september smitte af på en partner og blive en anledning til at skabe en mere givende, fælles hverdag i jeres forhold. Som single behøver du ikke rette blikket mod fjerne horisonter for at finde den rette – vedkommende er nok lige i nærheden, og det er mest et spørgsmål om at tage dine følelser alvorligt. Juni og november byder på særlig medvind med kærligheden. 

Arbejde: Du er god til at arbejde systematisk og effektivt frem til efteråret, men samtidig har du behov for at gøre tingene på nye måder, så det kan blive lidt af en udfordring at holde balancen. Find idealistiske områder, hvor du virkelig kan opleve, at din indsats betyder noget for andre, så kan du bevare både arbejdsglæden og de visioner, du har brug for at virkeliggøre i 2017. Ydre krav om effektivitet kan let virke belastende, for at har brug for tid og ro indimellem til at finde ud af, hvad der føles meningsfuldt, og det kan gøre dig mere indadvendt end normalt. Fra oktober har du let ved at skabe frugtbart samarbejde. Her er der grund til at være åben for andres bidrag, for er du i tvivl om kursen, så vil andre kunne hjælpe dig til at finde den. Skal du yde en ekstra indsats for et projekt er tiden fra 11. marts til 21. april velegnet. 

Økonomi: Ligesom sidste år er det vigtigt, at du ikke gør dig for afhængig af andres indtægter. Det er en periode over flere år, som har til formål at styrke din økonomiske uafhængighed. Det vil du i høj grad kunne gøre i år i kraft af din arbejdsindsats og de forandringer, du foretager her. Skal du opnå et lån eller anden økonomisk støtte, er december særlig velegnet. 

Årets særlige mulighed: Du har et frihedsbehov, som du har gemt af vejen, måske fordi du engang i fortiden oplevede, at der ikke var plads til det. Du får i år en reel mulighed for at få disse behov frem i lyset og gøre dem til en naturlig del af dagligdagen til gavn for både dig selv og dine relationer. Så se på et område, som du holder skjult, og spørg dig selv, hvorfor du egentlig gør det. Svaret vil virke befriende.”

Jeg er sikkert ikke den eneste, som bruger sin telefon lidt for meget. Jeg bruger den faktisk mere end jeg selv regnede med, når jeg tænker over det. Min telefon er hele tiden på mig, og der skal altid være strøm på den. Jeg kan ikke gå ud af døren uden min telefon i jakken eller tasken. Når jeg er hjemme, har jeg den stort set altid i hånden eller liggende på bordet foran mig. Det skræmmer mig rigtig meget, hvor meget jeg egentlig bruger den. Hvis jeg skal være helt ærlig savner jeg tiden, hvor man blot ringede og sendte beskeder fra den. Dengang hvor blandt andet et vækkeur, en kogebog, og et hyggeligt kortspil eller brætspil havde sin egen funktion. Jeg synes, at det er vildt hvor langt man er nået rent teknologisk. Stort set alle de ting, som vi bruger i hverdagen har en app til telefon. Det er gået for vidt, efter mit hoved. Jeg finder det unødvendigt og dovent rent menneskeligt, at have en app, som kan styre lyset i ens hjem, i stedet for at rejse sig og slutte/tænde lyset på en kontakt. Derudover savner jeg rigtig mange ting fra før smartphone fik så stor en udvikling. Jeg savner ting, som at lave små hyggeligt invitation til fødselsdag eller andet, og jeg savner, at læse ugeblade for, at se dagens fjernsyn program. Små ting i hverdagen, som efterhånden har fået deres egen app til telefonen.
I går fik jeg en øjenåbner, og derfor skriver jeg dette indlæg. Jeg skulle til, at sove og ville sætte min alarm. Klokken var allerede mange, og arbejdet kaldte i dag. Da jeg skulle til, at sætte min alarm gik min telefon ud, og jeg kunne ikke få liv i den igen. Jeg tænkte; “Jeg kan jo ikke sove før den virker igen. Det er min alarm til i morgen. Den skal virke ellers kommer jeg for sent på arbejde!” Det irriterer mig, at en lille tingest, som min telefon, skal gøre at jeg ikke kan sove, fordi den ikke virker. Nu vil jeg købe et vækkeur, og komme med gode råd til, at blive mindre afhængig af sin smartphone.

Lav aftaler
Lav en aftale med dig selv eller dem, du er social med, hvornår du er online. Lav fx en aftale med dig selv om, at du kun tjekker mail hver dag klokken 16.00 eller må spille 30 minutter om dagen.

Vær bevidst
Vær bevidst om, hvad formålet er med din telefon – er det for at komme i kontakt med dine nærmeste eller for at spille spil, og ligge billeder på instagram.

Ha’ sociale aktiviteter
Sørg for, at have sociale aktiviteter med sport, ansigt-til-ansigt-kontakt, hvor man bruger sin krop og sine sanser. Det giver en stimulering, som mætter behov for, at blive set og accepteret.

Gør det til en sport
Gør det til en sport, at være nærværende uden en smartphone. Venner og familie vil elske din udelte opmærksomhed og du får det hele tilbage igen.

Tag et valg
Tag et valg, om hvad der er vigtigst for dig. Det kan være en opvask, en samtale, lektielæsning, en gåtur eller et bad. Hvis du samtidligt har brug for, at have smartphonen tændt, så tag et valg; enten opvask eller smartphone.

Så for pokker! Så er jeg igang igen, bloggen og youtube kanalen er nu opdateret efter en lang pause. I kan se i videoen, hvorfor jeg valgt, at holde en pause fra de sociale medier. Jeg er tilbage igen, og jeg glæder mig så meget til at komme igang igen! Jeg har en masse fede ideer til blogindlæg og videoer, så det er bare med, at følge med og holde jer opdateret. Jeg ved godt, at jeg har mistet mange af jer, men jeg håber virkelig, at I kommer tilbage nu hvor der igen er gang i bloggen! Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at mange af jer kommer tilbage 🙂

I kan se videoen HER

Det er mandag, og jeg ligger hjemme i min seng. Endelig har jeg fået læseferie, tid til at forberede eksamen, og få styr på 3. års skolearbejde. Det er så mærkelig ikke, at skulle op i skole, ikke skulle møde klokken 08.00 og have fri klokken 15.00. Det mærkeligste er dog ikke, at skulle sige godmorgen til ens klasse hverdag. Tre år er gået, og nu skal vi alle sammen videre. Ud og opleve verden, og jeg glæder mig. Jeg er spændt og nervøs, når jeg om 131 dage sidder i et fly mod USA med Julie. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk, men også udfoldende rejse. Nu skal vi klare alt selv, finde mad, hotel og bus mellem de forskellige byer. Men jeg glæder mig!

Den sidste aflevering er afleveret, og i morgen begynder den første eksamen. Den står på dansk skriftligt, fredag hedder den matematik og næste mandag biologi. Jeg er super nervøs for mine eksaminer, både de skriftlige og mundtlige. Det er nu man skal vise hvad man har lært på 3 år. Nu man skal vise, at man godt kan! Jeg krydser alt hvad jeg har for, at det skal gå godt, og vil vende tilbage til min eksamens læsning nu..

Vi ses!

Det har taget mig rigtig lang tid om, at få skrevet det her indlæg ned. Det bliver et mere personligt indlæg, og det kommer meget tæt på mine følelser og tanker. Jeg er træt, sur og frustreret. Træt af, at blive presset. Træf af ikke, at kunne yde mit bedste. Jeg er træt af, at føle at jeg skal skynde mig gennem skole og uddannelsessystemet. Jeg føler et kæmpe pres om, at jeg skal klare mig godt i skolen for at blive til noget. Et pres om, at man skal forlade gymnasiet med et flot snit, som kan føre ens drømme videre. Jeg er træt af, at et tal skal være afgørende for min fremtid og mine drømme. Jeg har så svært ved, at se hvad jeg skal bruge et fag som oldtidskunstskab, vektorregering i matematik eller ekspressionismen i dansk til, når mine drømme er at genoptræne kræftramte som fysioterapeut. Alligevel spiller alle fag en kæmpe rolle, da de har indflydelse på mit samlede karaktersnit. Jeg er træt af, at blive gjort op i et tal. Vi mennesker er så meget mere end et tal. Vi er mennesker og unge med holdning og meninger. Jeg mener sagtens, at man kan blive en god fysioterapeut eller andet, selvom man ikke har et karaktersnit på 9 eller derover. Jeg stoler på det danske uddannelsessystem, og er sikker på, at man kan blive en fantastisk fysioterapeut, skolelærer eller noget helt tredje gennem ens videregående uddannelse. Det er noget vrøvl, at man skal have et tårnhøjt karaktersnit for at nå sine drømme.

Jeg er træt af, at jeg skal føle mig stresset og presset til hurtigt at komme gennem uddannelsessystemet, komme ud og betale min skat og bidrage til samfundet. Jeg har brug for frihed og tid til at tænke over, hvad der skal ske med mit liv og min fremtid. Jeg har brug for et sabbatår til, at finde mig selv og gøre nogle ting, som ikke har været muligt i gymnasie tiden. Jeg vil ud og rejse, ud og opleve verden. Udforske mig selv og mine grænser. Undersøgelser viser, at næsten hver anden gymnasieelev enten ofte eller dagligt føler sig meget presset. Der er blevet skabt en kultur, der baserer sig i højere grad på præstation end læring. Jeg oplever ofte, at folk spørger hurtigere indtil karakter end til, hvad selve opgaven går ud på. Det første man spørger om, når man skal skrive en dansk stil eller en matematik aflevering er, om man får karakter. Det hele, undskyld mit sprog, handler om, hvilken skide karakter der kommer til at stå på ens karakterblad, og ikke om at lære at regne selve opgaven i matematik eller skrive en god dansk stil. Jeg føler, at der er opstået en tendens til, at hvis man kan få andre til, at lave sine skoleopgaver bedre end en selv, og man får en god karakter, er det bedre, end hvis man selv laver tingene og forstår det. Det er et problem, som der skal gøres noget ved og tages hånd om, og det kan kun gå for langsomt!

Det blev et super langt indlæg, men jeg havde virkelig brug for at komme ud med mine tanker omkring det at gå på gymnasiet, og de forventninger systemet har til os unge. Det her indlæg skulle egentligt bare handle om, at jeg blivet student til sommer og føler mig super presset over de sidste aflevering, som man gerne vil lave til perfektion, men ikke har tiden til den. Den ene aflevering efter den anden, som alle kræver forståelse og ikke mindst tid. Tid som man ikke har, når man får den ene aflevering for efter den anden. Når man samtidig skal tænke på eksamen til sommer, hvor der helst gerne skulle stå en flot karakter i huen.

Sådan har ser min hverdag stort set altid ud. En kop kaffe for at klare mig i gennem de uendelig mange aflevering. Jeg vil lige vise jer den smarteste og fedeste kopholder, som jeg længe har set. Nemlig en pallet bordbrikke i træ, som kan købes her. Jeg synes, det er en super ide og gør det lidt sjovere at komme i lektier, afleveringer og forberede til eksamen.

Det er ved, at være længe siden, at jeg har været aktiv på bloggen. Det har været en utrolig stresset uge med arbejde, afleveringer og to prøver, da vi får karakterer i morgen (Spændt emoji). I torsdags gik dagen med demonstration mod den nye finanslov, som Venstre har fremlagt. I den nye finanslov skal der spares 8,7 milliarder på uddannelse, både på gymnasier og videregående uddannelse. På min gymnasium stemte vi for undervisningsnedlæggelse, og resultatet blev et klart ja! Vi blokerede læreværelses, så lærerne ikke kunne undervise os. Klokken 13 tog 200-300 elever fra skolen bussen mod Århus til den store demonstration, som I sikkert har set i forskellige medier.

Det var en vild oplevelse, da det var min demonstration. Så mange mennesker, der kæmper for det samme. “Når man står sammen, kan man flytte bjerge”. Jeg er sikker på, at Venstre og den nye regering har fået noget at tænke over!

Senere i dag, skal jeg til gammel elevdag på min efterskole og senere til elevfest. Det bliver så sjovt, at feste sammen igen, som gik vi på efterskole. Jeg savner efterskolen hver dag, så det bliver godt, at se skolen og vennerne igen!

Kan I have en skøn weekend!

Så blev det igen igen søndag og denne uge er ved, at være slut. Det har været en enorm spændende uge for mit velkommen. Jeg er været en lille uges tid i Århus, hvor jeg har været på studiepraktik som fysioterapeut. Det har været så fedt, og jeg er kun blevet mere sikker på, at det er det jeg vil. Jeg har lært hvad faget går ud på i hver sin enkelthed. Hvad faget indeholder, som fysiologi, anatomi og en helt masse kommunikation og psykologi.

Det har samtidligt været en rørende uge, som I nok ved har TV2 haft fokus på den forfærdelige sygdom, cancer. 145.486.640 danske kroner, er blevet indsamlet. Det er jo helt vildt! Jeg håber, at vi i fællesskab kan knække cancer. I morges hørte jeg i “Go’morgen Danmark”, at vi om mange år måske kan knække cancer. Det er jo fantastisk, hvis man en gang for alle kan knække cancer og finde en endelig kur mod sygdommen.
Jeg mistede for kort tid siden min barndoms ven, siden børnehaven. Han havde kæmpet en kamp siden 7 års alder. Han havde cancer 4 gange i løbet af sit liv. Tre gange erklæret rask. Puha det er helt hårdt, at skrive havde. Jeg ville virkelig håbet, at jeg kunne skrive har kæmpet, som i at han stadig kæmper eller at han var rask. Det har været så hårdt, at se en af mine venner kæmpe mod denne, undskyld mit sprog, fucking lorte sygdom. Det er ikke fair, at nogen mennesker i denne her verden skal rammes af sådan en forfærdelig sygdom!
Farmor og Laurids jeg savner og tænker på jer hver dag!

Rigtig god søndag venner!